18. januar 2017

Tivoli Friheden vælger Clienti på SoMe

Aarhus’ berømte forlystelsespark i Marselisborgskov har i henved 100 år skabt glæde og oplevelser for østjyderne, og nu skruer man for alvor op for hyggen. En ny SoMe strategi skal styrke den direkte dialog med gæsterne og sætte fokus på de mange spændende events og tilbud - og på fordelene ved at benytte sæsonkort.

”Vi har et stærkt brand og tror på, at der ligger et stort potentiale på sociale medier. Det har vi tænkt os at udnytte optimalt, og her kommer Clienti ind i billedet,” forklarer Morten Palm, Salgs- og Marketingchef hos Tivoli Friheden. ”Vi valgte Clienti, fordi de med deres store fokus på data og digitale trends altid er i stand til at dokumentere effekt og sikre, at vi opnår markante resultater i relation til udvalgte KPI’er på sociale medier.”

Hos Clienti glæder man sig til samarbejdet med Tivoli Friheden. ”Det er et fantastisk brand med et kæmpe potentiale på de sociale medier,” siger Lasse Juhl, Head of Social hos Clienti. ”Således har de første ugers annoncering for sæsonkort sikret Tivoli Friheden en RoAS (Return on Advertising Spend) på 30. Det betyder, at man for hver investeret krone har fået et afkast på 30 kr., og det er alle parter svært tilfredse med. Resultatet er opnået ved hjælp af unikke annoncer til tidligere sæsonkortholdere, børnefamilier, folk med interesse for Den Gamle By m.fl.”

Omdrejningspunktet, i det nye SoMe-samarbejde, bliver løbende konsulentarbejde og digital annoncering med fokus på skræddersyede annoncer til små målgrupper.