17. august 2017

Dunlopillo vil være det naturlige sengevalg

Sengebrands har tradition for at vise det samme, gøre det samme og sige det samme i deres kommunikation. Det gør det svært for danskerne at se forskellene og træffe kvalificerede valg. Dunlopillo har netop lanceret et helt nyt koncept, der gør noget ved det.

Dunlopillo er et af verdens ældste sengebrands og kendt for deres senge i rene naturmaterialer. Herhjemme har Dunlopillo været markedsleder siden 1960’erne, hvor man for alvor fik fokus på rygproblemer og vigtigheden af søvn.

 

”Men selvom man er markedsleder, behøver man nødvendigvis ikke at være tilfreds”, siger Marketing Manager for Dunlopillo, Jacob Loburski og fortsætter:

 

”Det ville være for nemt at sige at vores position var blevet en sovepude, men noget er der nok om det. Som brand havde vi glemt, hvad det ville sige at stå for noget særligt. Med det nye koncept – det naturlige valg – manifesterer vi vores rødder og position i et helt nyt visuelt univers, og har samtidig fundet en ny og langt mere enkel måde at tale på.”  

 

Lys. Vand. Måne. Søvn. Ro. Seng.

Det nye koncept, der har været ude i alle landets møbelbutikker og sengespecialister de seneste måneder, er udviklet af Clienti. Strategisk Direktør på bureauet, Charlotte Liendgaard Vigh forklarer:

 

”Vores analyser viste, at selvom købet af senge af den her karakter ofte bunder i rygproblemer, og kan være en pæn investering, var der god grund til at kommunikere mindre videnskabeligt, mindre rationelt og mindre tilbudsorienteret. Kvinder, som er den primære målgruppe, vælger efter det brand, de føler noget for. Derfor var det vigtigt for os at tale imødekommende og emotionelt og lade Dunlopillo træde ud som en naturlig oase – et øjeblik hvor der er ro til at være sig selv – i en moderne og travl hverdag”

 

Jacob Loburski supplerer: ”Det var vigtigt for os at have en partner som forstod at skræddersy en stærk brandkommunikation på tværs af kanaler. Det er lykkedes i Clientis krydsfelt mellem strategi og kommunikation. Det er også værd at bemærke, at de undervejs har udviklet et website til os, der tager mobile first til et helt nyt niveau. Det kommer til at gøre en stor forskel, når vi ved, at over 70% af de besøgende på dunlopillo.dk kommer fra mobile enheder.”

 

Der er blevet taget rigtig godt imod konceptet de første måneder – både fra butikker og kunder og Jacob Loburski ser frem til at folde det nye Dunlopillo yderligere ud: ”Vi kan allerede se, at oplevelsen af Dunlopillo ændrer sig. Som brand bliver vi nu opfattet mere attraktive, mere moderne – og den positive konklusion er, at det sker i perfekt parløb med det naturlige DNA, vores senge bygger på.”

Se casen her

 

Fakta:

 

Dunlopillo er en del af Hilding Anders Group, der har hovedkvarter i Malmö og er den førende sengeproducent i Europa og Asien. Firmaet er aktiv i mere end 40 lande og beskæftiger mere end 7.000 medarbejdere

 

Clienti blev etableret i 2011 og er et full-service bureau med afdelinger i Aalborg og Aarhus. Bureauet beskæftiger pt. 50 medarbejdere.

 

 

 

For yderligere information, kontakt:

 

Hilding Anders Danmark a/s

Marketing Manager, Jakob Loburski

Mail: jacob.loburski@hildinganders.com

Tlf. +45 2758 0524

 

 

Clienti, Aarhus

Strategisk Direktør, Charlotte Liendgaard Vigh

Mail:clv@clienti.dk

Tlf: +45 2963 8970