7. april 2017

Clienti scorer en af Danmarks sportskæder

Danmarks lokale sportskæde, Sportigan har været på jagt efter nyt bureau. Clienti trak det længste strå og er allerede i gang med ny kommunikation og aktivering af brand og butikker.

Det er ikke længe siden, Clienti kunne meddele, at Davidsens Tømmerhandel var kommet på kundelisten. Nu kan bureauet tilføje endnu en kæde, Sportigan. 

 

Sportigan er en af Danmarks store og traditionsrige sportskæder. Den indgik sidste år et samarbejde med den nyeste spiller på markedet, SPORT 24. Målet var at give begge kæder endnu flere muskler i et stærkt konkurrencepræget marked.

 

”Det er ingen hemmelighed, at der er kamp om de sports- og motionsglade danskere. Det er vigtigt at stå stærkt. Det gør vi nu med to kæder, der kan spille hver deres rolle i markedet”, siger kædechef Peter Christiansen og fortsætter:

 

”Sportigan skal stadig være den lokale og personlige sportsbutik, der brænder for sport og god service. Når vi søgte efter et nyt bureau, var det fordi, vi havde brug for at markedsføre og aktivere den position tydeligere – også digitalt. Her viste Clienti sig som et naturligt valg i kraft af deres kædeerfaring, attraktive samarbejdsmodel og indsigt i markedet.” 

 

Kontaktchef hos Clienti, Christian Mücke Laursen er også glad for det nye samarbejde.

 

”Sportigan er en kæde med en lang historie og en særlig betydning for mange danskere. I den forstand er det både et privilegium og en spændende opgave at skulle videreudvikle Sportigan. Kæden står netop nu med nye kræfter og muligheder, og vi ser et stort potentiale i – på alle platforme – at puste liv i den unikke rolle, som Sportigan-butikken har i det lokale sportsliv.

 

De første materialer er allerede sparket i gang. Resultaterne af arbejdet med den nye kommunikation, forventer Sportigan og Clienti færdig i løbet af sommeren. 

 

Yderligere oplysninger om det nye samarbejde fås ved henvendelse til kontaktchef Christian Mücke Laursen hos Clienti på cml@clienti.dk eller tlf. +45 60664686.