Kontaktchef

Clienti Aalborg søger Kontaktchef

Har du en kommerciel profil og erfaring med rådgivning af strategisk kommunikation? Så er det dig vi søger til vores team i Aalborg.

Med reference til virksomhedens ejere får du sammen med de øvrige kontaktchefer ansvaret for at rådgive kunderne om, hvilke kommunikationsmæssige løsninger der skal til for at løfte deres brand.

Du ved, hvordan man opbygger et brand og bevæger dig hjemmevant i krydsfeltet mellem forretningsstrategi, kommunikation og kreativitet. Du har 4-7 års erfaring fra enten reklamebureau, digital bureau, større marketingafdeling eller konsulenthus. Det vigtigste er, at du har en kommerciel profil og forstår balancen mellem salg og rådgivning, hvorfor newbizz arbejde er en naturlig del af dit arbejde. Derudover skal du have viljen og evnen til at fungere i en spændende hverdag, hvor der hele tiden stilles store krav til dine kompetencer og evner til at formidle dem. Vi forventer, at du har en relevant teoretisk uddannelse og har stor digital forståelse og indsigt.

Vi har brug for en stærk forretningsudvikler, der forstår at analysere, rådgive og implementere kommunikationsløsninger med en forståelse for den enkelte kundes markedssituation, virksomhed og behov. Du har en rigtig god forretningsforståelse og er resultatorienteret og vedholdende. Som person er du energisk, åben og fremstår tillidsvækkende og troværdig med et vindende væsen.

Vi kan tilbyde et afvekslende job i en ung og dynamisk organisation, hvor du bliver en del af Nordjyllands største bureau. Vi er 52 engagerede og kompetente medarbejdere, som med hver vores personlighed udgør et utroligt stærkt team. Du får et udfordrende job, sammen med en række spændende kunder, hvor ikke 2 dage er ens. Du kommer til at arbejde med mange forskellige typer virksomheder og er med til at påvirke deres markedsmæssige udvikling.


Om bureauet

Reklame- og digitalbureauet Clienti A/S beskæftiger over 50 medarbejdere fordelt på kontorerne i Aalborg, Aarhus og København, og den årlige omsætning nærmer sig hastigt 60 mio. kr. Clienti spænder vidt både kunde- og kompetencemæssigt og du vil blive del af et hus med de dygtigste specialister, som altid brænder for at levere det ypperste til vores kunder.

 

Har du spørgsmål til jobbet og kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "417-CLI" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør og partner fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.